.

Gripfixer (Kopi)

1. Minimal viable product (MVP)

I starten gjorde jeg det ubevidst med de første prototyper jeg fik lavet, senere blev det mere bevidst. I anden omgang skete det ved at bruge 3D print - i stedet for at gå direkte til støbeform.

Det ubevidste skyldes højst sandsynligt min opvækst - der skal være styr på økonomien og jeg satser ikke stort, hvad angår min økonomi. Et godt råd - læs Eric Ries’ "Lean Startup"

2. Søg ærlig og konstruktiv kritik

Det er den eneste måde at blive klogere på, rygklapperi hjælper på selvtilliden - ærlig og konstruktiv kritik hjælper produktet.

3. Kig indad

Jeg skal nok snart have flere ind i teamet. Derfor skal jeg være skarp på de ting jeg er god til, og hvilke jeg er mindre god til. Jeg har allerede bevidst "udliciteret" marketing (fx sociale medier), da jeg virkelig ikke er glad for at promovere mig selv og råbe "se mig" til hele verdenen.

Jeg er også typen, der bedst kan lide at der er styr på tingene (excel-typen ville nogle kalde det). Så andre typer kan godt irritere mig, når de gør tingene på deres måde. Her er Ulrik Wilbecks bøger faktisk rigtig interessante. Så et godt råd – læs dem.

4. Søg sparring fra klogere mennesker

Det falder også i tråd med at "kigge indad". Jeg har erkendt at jeg ikke ved alt, og derfor skal jeg også blive klogere - det gør man bedst ved at opsøge klogere folk på området.

Det gælder også på nettet - jeg vil anbefale at lytte lidt til Guy Kawasaki.

5. Crowdfunding

Hvis jeg skulle gøre det hele om... Så ville jeg kraftigt overveje at bruge crowdfunding. Jeg ville få noget økonomi på plads og lavet en markedsvalidering.

Der er lidt inspiration i dette interview med folkene bag Ear Labs. Se interviewet her - ca. 10.30 minutter inde i videoen.