.

Hvis du planlægger at få et advisory board eller en bestyrelse, giver vi dig her tre timers målrettet viden om, hvordan du finder de rigtige profiler og bruger dem på den bedste måde til at udvikle din virksomhed.

Workshoppen kommer rundt om:

  • Sammensætning af et advisory board eller en bestyrelse: Hvilke kompetencer har din virksomhed brug for og hvor finder du de rigtige profiler?
  • Strategi: Hvordan bruger du et advisory board eller en bestyrelse til den strategiske udvikling af din forretning?
  • Drift af advisory board eller en bestyrelse: Honorar, arbejdsopgaver, arbejdsbetingelser osv.
  • Mød to virksomheder, der fortæller om deres brug af advisory board og bestyrelse.

Målgruppe:

Iværksættere og startups som har brug for en sparringspartner og står over for at skulle etablere et advisory board eller en bestyrelse.

tilmeld

Du møder

Max Damgaard, vækstkonsulent, Væksthus Hovedstadsregionen & Dragan Milic, erhvervsrådgiver, Københavns Erhvervshus

Max er en del af Væksthusets finansieringsteam. Her har han, gennem sit omfattende netværk af bestyrelseskandidater, været med til at etablere og styrke mere end 60 bestyrelser og advisory boards. Max har en baggrund inden for jura og økonomi, og han har gennemgået talrige vækstforløb med virksomheder gennem årene.

Dragan rådgiver inden for forretningsplanudvikling, finansiering (partner hos Danish Business Angels), salg og advisory boards. Han er selv iværksætter (konsulentydelser/agentur) og har en baggrund inden for økonomi og handel. Dragan har etableret Advisory Board Emnebank, som er et tilbud om gratis og professionel sparring til iværksættere med vækstpotentiale.

Hvad koster det?

Du skal ikke have penge op af lommen - workshoppen er gratis. Vi kan gøre det gratis, fordi vi bl.a. er finansieret af EUs Social Fond. De kræver til gengæld, at du udfylder/underskriver dokumentation for din deltagelse. No worries - det gør vi sammen, når vi ses.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe eller skriv til projektleder Axel Andreas Beck: 30108101 / ab@vhhr.dk