.

Denne workshop klæder dig på, så du bliver i stand til at skabe værdi for kunderne i din salgsproces. Og du får værktøjer, der kan hjælpe dig med hele salgsprocessen, så du bliver klar til de første salgsmøder med kunderne.

Workshoppen giver dig praktisk træning i salg og kundekontakt. Vi skal arbejde med, hvordan du skaber værdi for dine kunder, hvad du skal sige, og hvordan du skal gribe det an. Du bliver trænet i forskellige salgssituationer og får værktøjerne til at fokusere på de aktiviteter og indsatser, som er afgørende for, at du får en god og frugtbar dialog med kunderne. Kort sagt: Du bliver klar til at kontakte dine første kunder med friske øjne.

Workshoppen kommer rundt om:

• Grundlæggende praktik om det personlige salg
• Salgstype – hvilken type er du?
• EFU modellen - værdiskabelse
• Elevatortalen
• Forberedelse af salgstalen – argumentation og indvendinger
• Salgstræning

Målgruppe:

Workshoppen er for dig, som ikke tidligere har beskæftiget sig med salg, samt for dig, som gerne vil have genopfrisket salgstalen.

Afbud

Da vi har stor efterspørgsel beder vi alle melde afbud ved forhindret fremmøde senest dagen inden. Med rettidigt afbud kan vi lade personer på ventelisten overtage pladsen, så en anden iværksætter kan få glæde af kurset. Der er no-show fee på 500 DKK.

Du møder

Flemming Troelsen, Konsulentchef, Iværksætterhuset

Flemming er uddannet i detailbranchen og har en CBA fra AVT Business School. Han har stor erfaring med salg, marketing og branding fra mange år som landechef for en række internationale virksomheder og desuden som selvstændig rådgiver for mindre virksomheder, hvor han har bidraget til etablering og udvikling. Han har desuden selv haft hånden på kogepladen som iværksætter og virksomhedsejer.

Hvad koster det?

Du skal ikke have penge op af lommen - workshoppen er gratis. Vi kan gøre det gratis, fordi vi bl.a. er finansieret af EUs Social Fond. De kræver til gengæld, at du udfylder/underskriver dokumentation for din deltagelse. No worries - det gør vi sammen, når vi ses.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til projektleder Emil Ødegaard: 31 68 41 01 /eoe@ehhs.dk