.

Hjemmesiden kan være omdrejningspunktet for din forretning, hvis du eksempelvis har en webshop. Den kan også blot være et visitkort, som det typisk er tilfældet hvis du eksempelvis er konsulent, personlig træner eller noget i den stil, hvor hjemmesiden ikke nødvendigvis er omdrejningspunktet for salget.

Hjemmeside med salg som omdrejningspunkt

Hvis du skal opbygge en hjemmeside for en forretning, hvor det skal være muligt at købe en vare online. Så er formålet med din hjemmeside at sælge varer, derfor er det afgørende at du kan tracke konverteringer til salg af en vare og så kommer man ikke udenom at lave en webshop.

Hjemmeside, som et visitkort

Hvis hjemmesiden skal være et visitkort, hvor det er muligt at læse mere om de ydelser du tilbyder, så er en hjemmeside, der fungerer som et udvidet visitkort tilstrækkeligt.

Skabelon eller helt fra bunden?

Når du har styr på formålet med din hjemmeside, kan du gå videre med at vælge, hvilken tilgang, der fungerer bedst for dig, når du skal bygge dit website. Der findes to måder at komme i gang på:

  1. Du kan enten bruge en skabelon, hvor en række elementer og opbygningen er defineret på forhånd. Her bruger du en foruddefineret struktur til at fortælle om din virksomhed eller sælge dine varer.

  1. Du kan også vælge at bygge dit website fra bunden, så det matcher de behov du har og dit brand 100%.

Fordelen ved at bruge en skabelon, som udgangspunktet for hjemmesiden er, at det er relativt billigt, fordi design og funktioner er defineret på forhånd. Men måske bliver du her nødt til at hugge en hæl og klippe en tå, for at fortællingen om din virksomhed passer ned i skabelonen.

Fordelen ved at bygge dit website fra bunden er, at du kan bygge lige præcis den løsning, der matcher dit brand. Og med den skræddersyede løsning kan du bygge lige præcis den unikke, digitale brugerrejser, der passer til dine kunder og din virksomhed. Ulempen er, at det let kan gå hen at blive dyrt og tage lang tid, fordi du starter fra 0 og skal definere og tage stilling til alt selv.

Et enkelt website kan koste alt fra 5000 til 50.000 kroner afhængigt at, om du bruger en skabelon eller skal designe helt fra bunden. Du skal være opmærksom på, at du når du bestiller et website, så får du “kun” rammerne for dit website. Så skal du efterfølgende selv stå for at fylde indhold som video, billeder og tekst ind på sitet.

Her finder du links til de hjemmesidetjenester, som Mikkel fortæller om i videoen:

Wordpress

Shopify

Wix

Squarespace