.

Vil man som iværksætter arbejde med FNs 17 Verdensmål, og vil man basere sin forretningsmodel på at sælge løsninger, så betyder det, at man vil spille en rolle i den større sammenhæng.

Dermed adresserer man en bred dagsorden, og kompleksitet vil ofte blive enudfordring. Kompleksitet kan gøre det svært at arbejde målrettet og svært at fortælle en meningsfuld, troværdig historie om virksomheden.

Derfor vil man i nogle situationer have behov for at danne sig et overblik over, hvilke sammenhænge ens virksomhed indgår i.

Overblik er beslutningsgrundlag. Det skal støtte udvikling af mål og strategi, og eren forudsætning for en fokuseret, effektiv indsats. Det handler bl.a. om valg af bæredygtighedsværktøjer. Der findes mange gode principper, vejledninger, analyseværktøjer, standarder mm., og iværksætteren må skabe sig et godt grundlag for valg af en fokuseret tilgang. Tilgangen skal være velbegrundet og skal afspejle den konsensus mht. bæredygtighedsledelse og ’best practice’, som er etableret over de seneste årtier.

Du får en række illustrative eksempler og førstehånds erfaring fra start-up indenfor bæredygtighed. Du får en metode til at etablere og vedligeholde et overblik, og vil delvist kortlægge din egen situation i forbindelse med workshoppen. Endelig får du et generelt indblik i bæredygtighedsledelse og henvisninger til vigtige ressourcer.

Workshoppen kommer rundt om:

  • Verdensmål med fokus på forretningsudvikling og ledelse

  • Sustainability Inquiry Tool (SIT) – kortlægning af bæredygtigheds-situationer

  • Øvelse #1: Bæredygtighed og konkurrenceevne

  • Øvelse #2: Etablering af overblik over strategisk vigtige stakeholdere

Du får overblik over grundlæggende aspekter af bæredygtighed med fokus på forretningsudvikling og ledelse, indsigt i konkrete erfaringer med start-up-aktiviteter og bæredygtighed. Desuden bliver du introduceret til et enkelt værktøj til struktureret kortlægning af bæredygtighedssituationer som grundlag for strategiske beslutninger.

Målgruppe:

Workshoppen er for iværksættere, hvis forretningsmodel er baseret på at sælge løsninger på nogle af de samfundsmæssige problemer, som adresseres af bæredygtigheds- dagsordenen og FNs 17 verdensmål.

tilmeld

Du møder

Christian Honoré

Christian er tre-gange iværksætter og investor. Han er grundlægger af Baxters Investment Group, som har fokus på investeringer og kreativitet, ’impact’, bæredygtighed og teknologi, som kan give et finansielt såvel som et samfundsmæssigt afkast. Som erfaren iværksætter har Christian grundlagt og solgt ’Goodwings’ og ’Responsible Business Solutions’. Sidstnævnte blev købt af KPMG i 2011. Christian kommer med 20 års erfaring fra bæredygtighedsdagsordenens frontlinje. Han har været Global Head of Corporate Responsibility hos Coloplast og Partner i KPMG Danmark

Du møder

Claus Frier, Rådgiver – aREASON

I mere end tolv år var Claus ansat hos Novozymes og bl.a. tæt involveret i konceptudvikling i samarbejder mellem virksomheder og NGO’er i flere globale organisationer. Han var med til at grundlægge virksomheden Engagement International (EI), hvor han nu er medlem af Advisory Board. Det er en virksomhed, som sælger bæredygtige løsninger i den finansielle sektor. Med bæredygtighed som omdrejningspunkt går EI i kritisk dialog med virksomheder verden over på vegne af institutionelle investorer (bl.a. pensionskasser og fonde), der vil investere ansvarligt og praktisere aktivt ejerskab. I begyndelsen af 2018 startede han virksomheden aREASON, som har fokus på rådgivning om bæredygtighedsledelse. ’Sustainability Inquiry Tool (SIT)’ er centralt for virksomhedens ydelser – det handler i høj grad om at hjælpe organisationer med det udfordrende første skridt i planlægningen af en tilgang til bæredygtighed.

Hvad koster det?

Du skal ikke have penge op af lommen - workshoppen er gratis. Vi kan gøre det gratis, fordi vi bl.a. er finansieret af EUs Social Fond. De kræver til gengæld, at du udfylder/underskriver dokumentation for din deltagelse. No worries - det gør vi sammen, når vi ses.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til projektleder Emil Ødegaard: 31 68 41 01 / eoe@ehhs.dk