.

food trends 2018

Hvilke trends er med til at ændre fødevareforbrugerens adfærd nu og i de kommende år? Trends, der skaber nye forretningsmuligheder og huller i markedet for nye produkt- og madkoncepter. Det giver konsulenthuset Nørgård Mikkelsen deres bud på i en ny bog, som beskriver 12 trends – vi har udvalgt, hvad vi mener er de syv mest relevante.

Og vi har indsat eksempler på madiværksættere fra vores acceleratorprogram Food Startup, som illustrerer tendenserne.

Læs mere om Greater Copenhagen Food Startup - vores workshop- og acceleratorprogram målrettet madiværksættere

Flexican Food
Veganer, vegetar, pescetar, flexitar. Vi spiser mindre kød – frugt og grøntsager skifter status og veganer- og vegetarprodukter bliver mere udbredt. Vi søger nye former for proteinkilder – bl.a. insekter.

Iværksætterne bag Wholi laver produkter med insekter.

Clean Eating
Forbrugerne vil vide, hvad de spiser. Vi vil have fødevaredeklarationer og emballage, der er til at gennemskue uden kunstige ingredienser, sødestoffer, tilsætningsstoffer og kemikalier. Forbrugerne har fokus på sundhed og en sund livsstil.

RUS producerer økologisk limonade med mindre sukker – baseret på vandkefir.

Hood Food
Stigende efterspørgsel efter lokale varer fra et voksende antal af mikroproducenter, der lægger vægt på bæredygtighed og dyrevelfærd. Madnørderiet er i højsæde og baner vejen for lokale produkter af høj kvalitet og godt håndværk.

Råhandel er en markedsplads, som forbinder små producenter med bl.a. restauranter, så vi som forbrugere kan spise lokalt ude.

Medicine Food
Den indsigtsfulde forbruger ser mad som medicin og sætter sig grundigt ind i kostens sunde funktioner primært via sociale medier. Maden skal ikke kun smage godt, den skal også gøre noget godt for os.

Roots Food – produkter baseret på blade fra Moringa – kendt som Mirakeltræet – 100 % økologisk superfood.

Think Twice
At bekæmpe madspild; se muligheder i affald og gøre en dyd ud af at bruge op er en stærk tendens. Grimme grøntsager og overskud fra fødevareproduktion bruges til nye formål – nye, digitale platforme gør det muligt at sælge overskydende varer.

GRIM et helt nyt startup, som sælger grimme grøntsager på abonnement

Cool Classic
Kendte favoritter fra det klassiske køkken får en moderne, cool fortolkning, hvor smag og retter får et tvist. Forbrugerne søger produkter, som linker til traditioner og troværdighed – der er plads til innovation inden for rammerne af det kendte.

Tatar - et nystartet og nyskabende gastronomisk koncept, der vil videreudvikle begrebet tatar:

Snackification
Vi snacker mere og mere, snacks bevæger sig fra usundt til sundt, og er på linje med de 3 hovedmåltider. Der er mange anledninger til at snacke og målgrupperne er mange: snacks til sport, til skole og fritid, til hjemmehygge osv.

NØD – snacks baseret på friske ingredienser efter nordisk opskrift.

Læs mere om Greater Copenhagen Food Startup - vores workshop- og acceleratorprogram målrettet madiværksættere.