.

hvaldesign

I september lancerede Hval Design en el-tandbørste på det danske marked. Den er tiltænkt at blive den mest foretrukne tandbørste i danske husholdninger. Med sonisk teknologi og op til 20 dages batterilevetid, regner virksomheden med, at kunderne tager produktet til sig hurtigt.

Vores første produkt fokuserer på design, sublim rengøring af munden og lang batterilevetid. Vores mål er, at man efter første brug mærker en væsentlig forskel i forhold til, hvor ren ens mund føles, og det er vi meget stolte over at have opnået. Samtidigt er det vigtigt for os at vi har udviklet en tandbørste, der er til alle. God mundsundhed bør ikke være noget eksklusivt, især når dårlig mundhygiejne rammer størstedelen af befolkningen. One by Hval Design er kulminationen af alt dette.

Mundsundheden i Danmark

Ifølge tandlægeforeningen har næsten 70% af danskerne dårlig mundhygiejne. Det medfører, at over 80% har eller har haft huller, mens 60% oplever betændelse i tandkødet. Fire ud af fem bruger stadig en manuel tandbørtste, mens de resterende for det meste bruger en gammeldags el-tandbørste, der ikke er meget bedre.

Der er stadig mange tandlæger, der anbefaler en manuel tandbørste, og det er der egentlig intet i vejen med. Præmissen er dog, at brugeren skal lægge enormt meget energi i at børste tænder med en manuel tandbørste. For mange, inklusiv mig selv, er det at børste tænder en rutinepræget aktivitet, der ikke skal kræve for meget af min opmærksomhed, især efter en travl dag. Det er præcis her vores produkt skaber enormt meget værdi. Og ja, jeg bruger den selv, siger Roeen Roashan

Hval Design har valgt at fokusere på det essentielle i deres første produkt, men ser samtidigt stort potentiale for hvordan nye teknologier, eksempelvis connectivity og material science, kan hjælpe yderligere med at bekæmpe dårlig mundsundhed.

Vi er i gang med at etablere tætte relationer med tandlæger for at undersøge, hvordan telemedicin kan spille en rolle indenfor tandpleje. Derudover har vi iværksat et feedback program med vores brugere, der hedder ‘Social Innovation’. Her gennemgår vi meget konkrete designelementer i forhold til produktet med brugerne. Denne feedback vil spille en væsentlig rolle i produktudviklingen for fremtidige produkter, og sørge for at kundernes præferencer altid er i fokus.

Et atypisk møde på rådhuset

Roeen kom første gang i kontakt med Iværksætterhusets konsulenter i januar 2018, da han mødtes med den daværende Egedal repræsentant Robert Schmidt. Sidenhen har Vivi Nørby Foss Kowalczyk taget over.

Normalt ville jeg tage på rådhuset, hvis passet skulle fornyes, men man kunne åbenbart også få rådgivning til sin start up. Jeg ser Væksthusets konsulenter som terapeuter, der diskret guider iværksætteren i den rigtige retning. Det er meget nyttigt især når opstarten til tider kan være ret kaotisk. Jeg har fået sparring i forhold til strategiske og kommunikative tiltag, men også til lavpraktiske ting som valg af økonomisystem og etablering af selskab.

Hvis man ser værdi i det, så bør man tage imod al den hjælp, der er. Det er i forvejen en udfordrende rejse som iværksætter, og heldigvis findes der en masse ressourcer, der kan hjælpe én godt på vej. Jeg tænker især i forhold til de lavpraktiske elementer som egentlig ikke skaber værdi for ens kunder, men kan være meget tidskrævende.”

Find Hval Designs website og webshop her.