.

På denne workshop får du et grundigt indblik i, hvad influencer marketing er, og hvad det kan gøre for din virksomhed. Du bliver klædt på til at kunne lave samarbejder med
de rette influencers, samt til at kunne både optimere og måle på effekten. Du bliver desuden klædt på til at kunne implementere strategier, som understøtter dine andre marketinginitiativer, så du skaber synergi og får mest muligt ud af din indsats.
Under workshoppen vil du blive præsenteret for en række cases, og du vil få mulighed for at arbejde med din egen strategi og få feedback på denne.

Workshoppen kommer rundt om:

Hvad er en influencer værd?

  • Influencer marketing anno 2019
  • Fordele, ulemper og platformenes potentiale
  • Sådan rammer du din målgruppe bedst muligt
  • Typer af samarbejder
  • Hvad er den rette kompensation eller betaling
  • Identificering af de rette influencers som passer til virksomheden/produktet
  • Vurdering af influentens data - er den god i forhold til målgruppen og lever den op til markedsstandarderne?
  • Den succesfulde kommunikation med influencers
  • Forventningsaftemning og aftaleindgåelse
  • Overholdelse af GDPR og markedsføringsloven
  • Kampagnehåndtering
  • Strategisk planlægning
  • Effektoptimering og nudging
  • Måling af effekt
  • Bæredygtige samarbejder - langsigtede strategier og ambassadørskaber
  • Influencer marketings rolle i forhold til virksomhedens andre marketing initiativer

Efter workshoppen har du styr på hvad influencer marketing er og kan, hvis det gøres rigtigt. Du er i stand til at eksekvere på den strategi, som du har udarbejdet under workshoppen og ved hvordan du skal finde frem til kvalificerede influencere samt håndtere det efterfølgende samarbejde, når aftalerne er indgået.

Målgruppe:

Denne workshop er for iværksættere, der har et produkt, som særligt henvender sig til personer mellem 13-65 år. Både B2B og B2C.

tilmeld

Du møder

Marie Klee

Marie Klee er influencer marketing specialist, og arbejder til hverdag med influencer kampagner for nogle af Danmarks største (og mindste) virksomheder. Marie har arbejdet med digital markedsføring i 10 år, og har specialiseret sig i datafokuseret
influencer marketing siden 2016. Marie er partner i influencer marketing bureauet UP Agency.

Hvad koster det?

Du skal ikke have penge op af lommen - workshoppen er gratis. Vi kan gøre det gratis, fordi vi bl.a. er finansieret af EUs Social Fond. De kræver til gengæld, at du udfylder/underskriver dokumentation for din deltagelse. No worries - det gør vi sammen, når vi ses.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til projektleder Emil Ødegaard: 31 68 41 01 / eoe@ehhs.dk.