.

Undervejs får du mulighed for at lave konkrete øvelser med udgangspunkt i din egen ide og lærer f.eks.om, hvordan du bedst beskytter din ide mod kopiering, og hvordan du undgår at krænke andres rettigheder. Du får også viden om søgning med teknisk fokus og/eller markedsfokus for at afdække både konkurrenter og mulige samarbejdspartnere. Som en del af workshoppen vil du få mulighed for selv at foretage søgninger i offentligt tilgængelige databaser f.eks. over andres patent- ansøgninger og patenter. På den måde tilegner du dig viden om, hvad andre har opfundet. Dette kan du bruge i forbindelse med din egen ide til at bygge videre på allerede eksisterende viden - også om noget, som aldrig blev til et produkt på markedet, og som dermed ikke er offentligt beskrevet andre steder.

Workshoppen kommer rundt om:

  • Hvad er IPR? Introduktion til de forskellige rettighedstyper: patent, varemærke, design, brugsmodel, ophavsret
  • Hvorfor er det nødvendigt at forholde sig til IPR som iværksætter?
  • Patent: Vigtigheden af hemmeligholdelse, hvad er et patent og hvorfor patentere? Patentansøgning og eksempler på patenteringsforløb og omkostninger
  • Varemærker/designs/ophavsret
  • Hvordan beskytter man sin forretning med en IPR-strategi?
  • Hvor og hvordan kan man søge hjælp til IPR-beskyttelse? (litteratur, rådgivning, vigtige webadresser)

Efter workshoppen har deltagerne fået viden om, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med at beskytte sin ide med IPR, og hvorfor det er vigtigt i en forretningsmæssig og strategisk sammenhæng. De har fået et overblik over de forskellige IPR-typer og viden om, hvordan de bruges, og de har lært at søge viden til brug for deres konkrete ide i vidensdatabaser.

Målgruppe

Workshoppen er for Iværksættere der har en god ide, som de ønsker at udnytte kommercielt

tilmeld

Du møder

Ellen Breddam, European Trademark & Design Attorney hos Plougmann Vingtoft

Cand.jur. med fokus på strategisk rådgivning inden for varemærker, designs og ophavsret, har arbejdet som varemærkerådgiver i IPR­ branchen siden 1997, herunder i en årrække hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Du møder

Else Lawrence, European Patent Attorney hos Plougmann Vingtoft

Ph.D. i Mech. Eng., AAU, Institut for Produktion, har arbejdet som forskningsadjunkt på AAU og som udviklingsingeniør i en privat virksomhed, patentrådgiver hos Plougmann Vingtoft siden 2004.

Du kan læse mere om Ellen Breddam og Else Lawrence på https://www.pv.dk/

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til projektleder Axel Andreas Beck: 30108101 / ab@vhhr.dk

Hvad koster det?

Du skal ikke have penge op af lommen - workshoppen er gratis. Vi kan gøre det gratis, fordi vi bl.a. er finansieret af EUs Social Fond. De kræver til gengæld, at du udfylder/underskriver dokumentation for din deltagelse. No worries - det gør vi sammen, når vi ses.