.

Asger Rasmussen har været TV journalist i blandt andet DR Nyheder siden 2010. En af de udfordringer han gentagne gange stødte på var i forbindelse med brugen af videoklip de ikke selv havde produceret, som eksempelvis klip fra seerne. Han manglede en platform, hvor videoerne kunne lægges op og de bedste let udvælges. Det blev inspirationen til Klipworks, som er en platform, hvor man kan samle og screene videooptagelser inden de sendes ud live eller på sociale medier. På den måde kan store mængder videomateriale blive screenet og sorteret automatisk, så det bedste fremhæves.

Stir dig ikke blind

Da Klipworks startede op, var visionen dog en helt anden – nemlig at sælge foruddefinerede skabeloner til produktion af SOME videoer. Men efter at have kæmpet med en masse barrierer, gik det efterhånden op for Asger at den første ide ville være svært at føre ud i livet. Så selvom det var svært at ændre retning, har det været afgørende for den medvind Klipworks oplever i dag. Et af Asgers råd til andre iværksættere er derfor, at man for alt i verden ikke må stirre sig blind på ens oprindelige ide, hvis den er svær at gennemføre, så er det vigtigt at skifte fokus og udvikle visionerne.

Netværk og en slags iværksætteruddannelse

Asger og Klipworks meldte sig til Founders Boost Network, som er et forløb for iværksættere, der drives af HIP og Copenhagen Business Hub, for at få et større netværk i miljøet, blive bedre til at eksekvere og i det hele taget blive en mere dygtig iværksætter.