.

momsfrist

Heldigvis er der hjælp at hente, Skattestyrelsen guider dig med tre enkle trin, som gør opgaven mere overkommelig:

  1. Bliv klar (Har du lavet bogføring løbende? Ellers skal du finde bilag og tal frem nu)
  2. Indberet moms (Få hjælp til, hvordan du gør)
  3. Betal moms (efter indberetning skal du huske at betale momsen – og tidligst fem dage før fristen).

Har du brug for mere hjælp, kan du klikke dig ind på: På skat.dk/start-up-moms.

Her finder du også links til andre værktøjer, som kan hjælpe nystartede virksomheder med at komme godt fra start med de administrative opgaver, som fx moms.

Gode råd og hjælp til momsopgaven

  • Indberet på skat.dk/huskmoms – her finder du også en guide til, hvordan du gør.
  • Hav dit NemID eller medarbejdersignatur klar. Skal du til at bestille et nyt, tager det nogle dage, og så risikerer du at misse fristen.
  • Husk også at indberette moms, selvom din virksomhed ikke har haft køb og salg i perioden. Du skal da indberette 0 kr.
  • Sørg for at have styr på dine bilag og din bogføring, inden du skal indberette. Du kan få god hjælp med Skattestyrelsens Bogføringsguide, se skat.dk/bogføringsguide.

Fristen er 3. juni, men du kan gå i gang længe før

Hvis du afregner og indberetter moms pr kvartal, er din næste frist 3. juni. Momsperioden er 1. kvartal 2019.

Du kan indberette, så snart kvartalet er slut, men vent med at betale momsen til tidligst fem hverdage før fristen. Ifølge Opkrævningsloven må vi nemlig ikke beholde din virksomheds penge i mere end fem hverdage.

  • Hvis du tilmelder dig automatisk betaling via NETS leverandørservice, trækkes pengene automatisk først til fristen.
  • Hvis du bruger netbank, kan du selv sætte betalingsdatoen til den 3. juni.

Artiklen er produceret i samarbejde med Skattestyrelsen.