.

”Da vi blev forældre, overvældedes vi af en masse følelser og de satte gang i vores drøm om egen virksomhed. Ideen til, hvad det skulle være opstod, da vores datter kom i den alder, hvor hun begyndte at putte alt i munden og vi konstant var bekymrede for, om det nu var ok, eller om det hun sad og gumlede på indeholdte skadelige stoffer. Da vi søgte efter gode bideprodukter til småbørn, fandt vi ud af, at det var meget begrænset med alternativer – og det blev startskuddet til vores virksomhed.

Forklarer Line Lilholm fra den bornholmske iværksættervirksomhed Natruba.

Vejen fra ide til færdigt produkt

Line fandt ud at naturgummi er et fantastisk materiale til formålet. Det kan forarbejdes uden brug af farlig kemi og er meget bæredygtigt, det kan indfarves med naturpigmenter, har en silkeblød overflade og er ekstremt holdbart. Så det er meget egnet til babylegetøj. Det bestyrkede hendes tro på, at de havde fat i det rette råmateriale. Der skulle dog vise sig at være en del bump på vejen før de kunne stå med et færdigt produkt.

natruba1

For det første var svært at finde en producent, der kunne forarbejde materialet på en bæredygtig måde og producere i en høj nok kvalitet. For det andet havde Line en klar ide om, hvordan produkterne skulle se ud, men svært få alle tankerne i hovedet ned på papir. Hun fik hjælp af lokal tegner, der kunne omsætte Lines ideer til produktionstegninger. Derefter gik det hurtigt og få uger efter tegningerne var blevet sendt afsted til fabrikken, stod hun med den første prototype i hånden.

Sikkerhedsgodkendelser og test målgruppen

Herefter begyndte den svære proces med sikkerhedsgodkendelser. Det tog rigtigt lang tid og selvom godkendelsen kun indebar en mindre justering af størrelsen, for at produktet levede op til de strenge krav, tog det meget lang tid og Line tvivlede flere gange på, om de ville nå i mål.

”Det var en vild følelse første gang at se produktet i hænderne (og i munden) på målgruppen. Det var fedt at opleve den gode respons både fra børnene, men også fra forældrene.”

Systematisk brug af Instagram, influencere og salgskanaler

Responsen fra forældrene var mindst lige så vigtig for Line, for udover at producere et sikkert og bæredygtigt produkt, var det også vigtigt for Line, at produkterne fik et design, der var så lækkert og stilrent, at forældrene ville efterspørge produkterne samtidig med, at de ville adskille sig fra andre produkter to småbørn.

Line har i det hele taget arbejdet meget med brand identitet og hun har nøje taget stilling til, hvordan produktet skulle lanceres. Fordi produkterne er meget Instagramvenlige, har det været den primære kanal, som Line har brugt til at udbrede kendskabet. Samtidig har Line strategisk taget stilling til og samarbejdet med de influencere og salgskanaler, som hun mente understøttede Natrubas brand identitet. Og hendes strategi har været en succes.

”Vi ville gerne have styr på det danske marked før vi lancerede internationalt. Men to dage efter vi gik live på Instagram, begyndte vi allerede at få forespørgsler fra udlandet. Og fra Danmark kom de første ordrer helt af sig selv allerede to dage efter vi havde sendt kataloger ud. Det var så overvældende”

Line forklarer den store efterspørgsel med, at kendskabet er blevet spredt utroligt hurtigt via Instagram og fordi hun har samarbejdet systematisk med bloggere, influencere og webshops.

Her kan du kan læse mere om Line og Natruba.

Læs mere om brug af influencere her.