.

Oplys virksomhedens resultat
Årsresultatet er summen af alle indtægter og udgifter i virksomheden i 2018, uanset om det ender med et overskud eller et underskud. Det er det resultat, du skal oplyse på skat.dk. Husk, at du også skal oplyse resultatet, selvom din virksomhed er lukket i løbet af 2018 eller 2019.

àFå hjælp til opgaven – og log på TastSelv – på skat.dk/oplysnu.

Sådan oplyser du

Hvis din virksomhed er personligt ejet:
Er din virksomhed personligt ejet, skal du oplyse resultatet i TastSelv Borger:

  1. Lav virksomhedens regnskab og find tallene frem til oplysningsskemaet
  2. Log på skat.dk/tastselv og vælg ’Årsopgørelsen/oplysningsskemaet’
  3. Tjek tallene. Nogle tal vil være fortrykte, nogle skal du selv oplyse. Oplys det, der mangler
  4. Oplys dit overskud eller underskud under ’Virksomhedsoplysninger’
  5. Godkend oplysningsskemaet nederst på siden, og du modtager en kvittering.

Herefter er du færdig og kan se din årsopgørelse. På den kan du se, om du skal betale mere (restskat), eller om du skal have penge tilbage.

Nystartet virksomhed? Få hjælp med start-up-site og videoer
(personligt ejede virksomheder)

Er du nystartet virksomhed, og synes du årsregnskab og oplysningsskema er en stor mundfuld, kan du få hjælp her:

  1. skat.dk/start-up-oplysningsskema: På dette site er der fokus på at guide og hjælpe med det, der ofte er svært for nystartede virksomheder. Du finder forklaringer og værktøjer til dit regnskab og oplysningsskema.
  2. skat.dk/video-resultat. Her kan du tilmelde dig til at se videoen Sådan oplyser du din virksomheds resultat, der hjælper dig godt i gang med at oplyse din virksomheds resultat.
  3. skat.dk/bogføringsguide: Har du bogføringen på plads, er det lettere at lave årsregnskabet. Få hjælp med Bogføringsguiden.

Oplysningsfrist og oplysningsskema?
Selvangivelsen har ændret navn til oplysningsskema. Opgaven og fristen er det samme – kun navnet er nyt.