.

Se videoen og få en guide til de største sociale medier i Danmark.

De vigtigste sociale medier i Danmark er Facebook og Linkedin. Men før du beslutter, hvilke sociale medier du skal prioritere, skal du afdække, hvilke sociale medier din målgruppe er på.

Facebook

En stor del af Danmarks befolkning er repræsenteret på Facebook, så det er klart det bredeste sociale medie. Både mænd og kvinder, yngre og ældre er på facebook og det er let at opbygge konverteringer fra Facebook til eksempelvis din webshop.

Instagram

Man skal være på Instagram, hvis man gerne vil kommunikere med særligt kvinder, der godt kan lide interiør, livsstil, mad og smukke ting. Det er en udfordring at få god konvertering fra Instagram til eksempelvis til en webshop, det er sværere at få folk fra Instagram over til ens salgskanal. Men der er en masse gode vibes på Instagram og god interaktion.

Linkedin

Det er en platform for det professionelle netværk, så der handler det meget om faglighed – både i forhold til enkeltpersoner og virksomheder. Det er smallere, mere professionelt og tonen er mere seriøs.

Twitter

Det der karakteriserer Twitter i Danmark er, at det lidt er politikernes og meningsdannernes intranet, fordi der er mange politikere og journalister til stede. Det er effektivt til digital interessevaretagelse, men i forhold til salg Twitter ikke særligt effektivt.

Snapchat

Snapchat er et rigtigt medie, det er den yngre målgruppe som er på her. Men det er svært at opbygge følgere på Snapchat, brugerne er ikke, selvom det rent teknisk er muligt, så tilbøjelige til at følge virksomheder. Snapchat handler mere om 1:1 kommunikation. Snapchat er sjov og ballade og tonen er rå og direkte.

Nicheplatforme

Der findes en masse rigtigt fede nichemedier, som kan være relevant, men det vigtigste før du begynder at bruge tid på det er, at du undersøger, hvor din målgruppe er. Så kan det være du er heldig at lige præcis den målgruppe du henvender dig til er aktiv på et smalt socialt medier, hvor du kan ramme lige præcis dem, for hvem dine produkter er relevante.

Hvad skal man poste og hvor lang tid skal man bruge?

Som nystartet er det fristende at poste en masse indhold om ens produkter eller virksomheden. Men det er vigtigt at man breder sin kommunikation lidt mere ud og sætter sig ind i, hvad det er for noget indhold, der er vigtigt for den målgruppe man henvender sig til. Og så skal man poste indhold der relaterer sig til målgruppens hverdag, problematikker og interesser.

For at det giver mening, skal man regne med at bruge mellem 5-10 timer på de sociale medier, hvis man skal have tid til at forme det indhold man gerne vil poste og interagere med den respons, der forhåbentligt kommer ud af det.

Du kan læse mere om sociale medier her:

Guide: Hvor lange skal jeres videoer på sociale medier være?

DGI har lavet en række artikler om at komme i gang på sociale medier, som er meget brugbare, når man er en nystartet forretning (selvom deres målgruppe er foreninger).

Infomedias guide til en social media-strategi

Lyt til Help Marketing podcasten og få svar på hvordan du kan bruge Instagram som virksomhed