.

Founders boost network

Kunne du tænke dig at være i et netværk med andre founders?

  • Et netværk som giver dig og din virksomhed et ordentligt boost?
  • Vil du være ultraskarp til at udvælge og eksekvere på det, der er vigtigst for din virksomhed?
  • Ønsker du at kunne pitche dine produkter og ydelser, så alle forstår dit WHY?
  • Kunne du tænke dig sparring og coaching fra inspiratorer, der selv har gået vejen?

Så er ” Founders´ Boost Network” måske noget for dig. Louise Ertman Baunsgaard, angelinvestor og stifter af LETZ SUSHI kæden, har sammen med Lars Danscher, forretningsudvikler i Iværksætterhuset, skabt et program, der fokuserer på at hjælpe dig som founder til at mestre en række enkle, men afgørende færdigheder, der er fundamentet for at udvikle en succesfuld startupvirksomhed.

Founders boost network udvikler dine evner til at:

1. Indsnævre dit fokus til det der er allervigtigst - og eksekvere på det

2. Kommunikere skarpt og overbevisende uanset hvem du står overfor

3. Og sidst men ikke mindst sikre, at du er dygtig til at netværke, hjælpe andre og selv få hjælp

Eksekvering

Der findes et set af globale best practices indenfor eksekvering, der er udviklet efter studier af de mest succesfulde individer og virksomheder i verden. De giver opskriften på, hvordan du sikrer kontinuerligt fokus og fremdrift i din virksomhed. Vi har taget disse practices og gjort dem til et konkret eksekveringsredskab, der vil få dig til at nå langt på rekordtid.

Pitch

I dag er menneskers opmærksomhed ultrakort. Vi bliver tæppebombet med budskaber hver gang vi åbner vores elektroniske devices. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du kan forklare hvilke problemer du løser og hvilken værdi din virksomhed skaber, på en enkelt, appellerende og forståelig måde - både til kunder, samarbejdspartnere, ansatte og potentielle investorer.

Netværk

Gennem hele forløbet vil vi arbejde med at udvikle dit vækst-mindset via personlig udvikling, netværk og inspirerende indlæg fra andre iværksættere og eksperter.

Optagelseskriterier

Du skal være grundlægger af din virksomhed for at kunne deltage. Din virksomhed skal også have et CVR-nummer. Og du skal være indstillet på at dedikere tid til at deltage i alle workshops samt arbejde med opgaver mellem workshops’ene – samt have en grundlæggende tro på at netværk og villighed til at bidrage til andres udvikling gør alle stærkere.

Du skal også have lavet en markedsundersøgelse, der viser, at der er et marked for dine produkter/ydelser, og du har allerede har solgt til dine første kunder. Du skal med andre ord have Proof of Concept.

Endelig er det en fordel, hvis du har ambitioner om at bygge en større virksomhed.

Forløb

Forløbet består af 6 workshops á 4 timer kombineret med muligheden for individuel sparring fra vores konsulenter. Datoerne er følgende:

  • 10. september kl. 16-20.
  • 17. september kl. 16-20
  • 24. september kl. 16-20
  • 1. oktober kl. 16-20
  • 8. oktober kl. 16-20
  • 22. oktober kl. 16-20

Lokation: Frydenlundsvej 30, 2950 Vedbæk

Sådan ansøger du

Du skal lave en kort videoansøgning på max. 3 minutter (uploades til Youtube og send link til os). Du skal selv være med i den, hvor du fortæller om dig selv og din virksomhed efter følgende pitch-skabelon:

  • Hej, jeg hedder … [ Navn ]
  • Jeg bor i …[Hvor]
  • Sammen med….. [Evt. kæreste, kone, mand, børn, dyr]
  • Jeg er stifter af … [ Din virksomhed ]
  • Som tilbyder … [ Produkt/service ]
  • Til … [ Målgruppe ]
  • Det jeg gerne vil have ud af forløbet er….. [mål]
  • Det jeg vil bidrage med til netværket er ……. [bidrag]

Vi vil kigge på ansøgninger løbende og optager op til 25 deltagere. Vi glæder os til at høre fra dig!

Louise Ertman Baunsgaard og Lars Danscher